Websitet anvender cookies. Læs mere... 
Vis siden i mobilvisning
 
 

Husmandskolonien Trellerup 

Trellerup er en traditionel statshusmandskoloni, der blev oprettet efter den oprindelige "husmandslov" fra 1899 og nogle jordlove i 1919. Disse love betød, at de såkaldte priviligerede godser blev tvunget til at afgive jord til staten med henblik på oprettelsen af husmandsbrug. Også præstegårdenes jorder blev ved den lejlighed overtaget af staten.
 

Trellerup udstykning
 

I 1895 blev Østergård købt på en auktion af en nordfynsk godsejer Otto Suhr, og efter jordlovene af 1919, der indførte tvangsudstykning af husmandsbrug, benyttede han muligheden for at få husmændene placeret i Trellerup i stedet for på hans nordfynske gods.

Han solgte derefter i 1922 Østergård til "Foreningen til Opkøb og Udstykning af Landejendomme i Sjællands og Fyns Stift". Foreningen videresolgte straks ca 230 tdr. land til Landbrugsministeriet med henblik på udstykning, medens selve gården med resten af jorden, ca. 375 tdr. land, blev solgt til mejeriejer Marius Boel.

Udstykningen fandt sted i 1922, hvor der blev oprettet og solgt 20 husmandsbrug i Trellerup-området. Lodderne var på ca. 5,5 ha, eller 11 tdr. land. En ejendom på 5ha blev i 1920'erne anset for at have en størrelse, der kunne forsørge en familie.

Hjemmesiden er sponsoret af: